Ray Krise og Bjørn Nilson

På livets rejse søger vi balance og helhed i vores liv; den form for eksistentiel sammenhold, der frigør os til at være os selv, giver os mulighed for at forholde os til andre og samfundet med autenticitet og giver den fred i sindet og den ånd, vi alle søger. Men livets vej er ikke en blid tur i parken. Det er lidt som at lave en øvelse på en gymnasts balancebjælke. Vi bliver konstant trukket den ene eller den anden vej af modsætningspar: venstre eller højre, dette eller hint, rigtigt eller forkert, videre og videre. Hvordan holder vi balancen fra at blive en glidebane mod et uægte liv? Giver symmetri i naturen os en model? Ligesom enhver god gymnast, er succes på denne eksistentielle balancestråle en funktion af øvelse, øvelse, øvelse?