præst Axel Gehrmann og praktikant Susan Panttaja

I løbet af de seneste måneder har vi lært værdien af at bære masker, vaske hænder og holde fysisk afstand – af hensyn til alles sikkerhed og for at undgå at sprede en farlig sygdom. Mange af vores fysiske, ansigt-til-ansigt møder er blevet erstattet af virtuelle møder via computer eller telefon, og vores travle gudstjenester søndag morgen er blevet erstattet med virtuel gudstjeneste, virtuel sang og virtuel social tid. Utroligt nok forbliver vi et levende religiøst samfund. Hvorfor? Måske er både det åndelige og det fysiske bundet sammen i en virtuel verden, vi skaber sammen...